BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sashimi Royal i Hanstholm producerer yellowtail kingfish af højeste kvalitet til et stærkt voksende marked. Virksomheden er ejet af Nordic Aquafarms Europe AS, et norsk akvakulturselskab med hovedkvarter i Fredrikstad Norge.
I gruppen er der yderligere 2 produktionsselskaber: Fredrikstad Seafoods i Norge og Maximus i Danmark. Selskaberne producerer alle yellowtail kingfish, som sælges under brandet Nordic Kingfish.
Nordic Kingfishs kunder er primært lokaliseret i Europa og der leveres ud fra Hanstholm dagligt.
Bæredygtighed og løbende forbedringer af virksomhedens miljøpåvirkning prioriteres højt hos Nordic Kingfish. Det gælder både CO2 aftryk, påvirkning af havmiljø og bestandene af fisk i havet.
I 2022-23 er der investeret mere end 100 mio. kroner et nyt juvenileanlæg i Hanstholm, der vil resultere i en fordobling af produktionskapaciteten. Med udgangspunkt i denne og kommende udvidelser søges nu en produktionschef til at sikre driften og videreudvikle produktionen.
Landbaseret opdræt af Yellowtail Kingfish
Vil du være en del af en international virksomhed med en veletableret produktion og opdræt af yellowtail kingfish? Du bliver en del af en virksomhed med et stærkt nordisk brand, som har fokus på både kvalitet, bæredygtighed og fiskevelfærd. Med direkte reference til den administrerende direktør har du ansvaret for en effektiv og optimal drift af virksomhedens nye 5000 kvm2 store produktionsanlæg, som årligt producerer 1000 tons fisk.
I rollen som produktionschef får du det overordnede ansvar for produktionen af yellowtail kingfish i Sashimi Royal og bliver ansvarlig for ledelsen af medarbejderne ansat i produktionen. Du vil blandt andet få ansvar for følgende arbejdsopgaver:
- Drift og udvikling af produktionen
- Sikring af høj kvalitet og effektivitet i produktionen gennem implementering af best practices og løbende forbedringer
- Du bliver ansvarlig for koordineringen og sparringen med søsterselskaberne og den skandinaviske produktionschef
- Sikre at fiskene får optimale vilkår for opdræt, så Sashimi Royal fortsat leverer yellowtail kingfish af premium-kvalitet
- Ansvar for arbejdsmiljøarbejdet
- Direkte rapportering til den administrerende direktør
For at komme i betragtning til rollen, har du en solid erfaring indenfor akvakultur og opdræt af fisk, ideelt set fra et landbaseret fiskebrug. En relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor akvakultur er en fordel. Du har praktisk erfaring inden for akvakulturproduktion og gerne med kendskab til RAS-anlæg. Derudover er det vigtigt, at du kan gøre dig forståelig i en dialog på dansk.
Din dagligdag vil foregå på Sashimi Royals domicil i Hanstholm i et af Danmarks smukkeste naturområder med Thy og Klitmøller i nærområdet. Du vil derfor være bosat i en hensigtsmæssig afstand herfra.
Med din systematiske og strukturerede arbejdsstil formår du at bevare overblikket over dine arbejdsopgaver, samt at træffe sikre beslutninger i en dynamisk og foranderlig hverdag. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, hvilket du bruger i din dialog med dine kollegaer og medarbejderne på produktionen i Hanstholm. Du er stolt af dit fag og din faglighed, hvilket giver dig lysten til at gå forrest samt til at motivere og styre et team. Dertil er du lyttende overfor inputs og idéer, men formår også at have gennemslagskraft i beslutningstagen, samt kan modstå modstand og argumenter for din sag.
Er du den nye produktionschef til Sashimi Royal i Hanstholm? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør og partner fra Sensu A/S, Thomas Bech på tlf.: 22 89 89 76. For yderligere information om Sashimi Royal og Nordic Aquafarms Europe, se
https://www.nordic-kingfish.com og https://www.nordicaquafarms.com/our-company/
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22359/c/applications/new
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5870452