Med havet i forhaven og Nationalparken i baghaven
(ud)danner vi børn igennem læring og lyst i vores fællesskab.
Vi søger en engageret og relationsstærk trivselsmedarbejder til et årsvikariat med opstart hurtigst muligt start 2025
Stillingen er på 80 %, svarende til 29,6 timer pr. uge. Timerne fordeles med ca. 32 timer ugentligt i de 40 undervisningsuger samt 32 timer fordelt på de tre elevfrie uger: uge 32, 14 og 27.
Stillingen giver mulighed for en ugentlig fridag eller kortere arbejdsdage fordelt over fem dage.
Om stillingen
Du bliver tilknyttet vores mellemform, E-klassen, som er et særligt undervisningstilbud for elever i 7.-9. klasse, der har behov for en skolegang med øget fokus på individuelle faglige og sociale
hensyn.
Vi søger en trivselsmedarbejder, der kan
- Stå for arbejdet med den generelle trivsel og sociale udvikling.
- Varetage madlavning og fysisk aktivitet med klassen.
- Være faglig og social støtte i dansk, matematik og engelsk (14 lektioner ugentligt) i samarbejde med klassens faglærer.
Du kan med fordel være uddannet lærer, pædagog eller lignende.
Du bliver den gennemgående voksne i klassen og indgår i et tæt samarbejde med klassens dansk- og matematiklærer. Der er afsat skemalagt tid til teamsamarbejde.
Om E-klassen
Målet med E-klassen er at forberede eleverne til folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk. Vi arbejder målrettet med at sikre kontinuitet i elevernes skolegang og understøtte deres faglige og sociale udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og styrker, og der arbejdes aktivt med at fremme deltagelsesmuligheder og sociale relationer.
Fagene i E-klassen omfatter: dansk, matematik, engelsk, naturfag, madlavning og fysisk aktivitet. Derudover deltager eleverne i ulønnede praktikforløb på skolen og hos lokale virksomheder.
Klassen rummer maksimalt 14 elever – ofte færre.
Kompetenceudvikling
I skoleåret 2025/26 deltager alt pædagogisk personale i et kompetenceudviklingsforløb med fokus på inkluderende fællesskaber. Dette indebærer fire kursuseftermiddage og to aftenarrangementer.
Vi søger en trivselsmedarbejder, der
- Har lyst til at være bindeled og skabe tæt kontakt til både elever, forældre og lokale virksomheder.
- Brænder for at arbejde med unge, der har brug for at blive mødt med nærvær og forståelse.
- Er en aktiv teamspiller, der bidrager konstruktivt til samarbejdet i klasseteamet og overbygningen.
- Har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger og vægter positive relationer højt.
- Møder hverdagen med nysgerrighed, fleksibilitet og en løsningsorienteret tilgang.
- Ser elevernes styrker og potentialer og er optaget af differentieret læring.
- Har en god portion humor og trives i et samarbejdende miljø.
Om Hanstholm Skole
Hanstholm Skole ligger naturskønt ved kanten af Nationalpark Thy og det brusende Vesterhav. Den unikke beliggenhed giver rig mulighed for at inddrage natur og nærmiljø i undervisningen. Skolen har moderne faciliteter og flere alternative læringsmiljøer.
Vi har ca. 200 elever fra 0.-9. klasse samt en specialklasserække med ca. 25 elever. Personalet består af ca. 40 lærere og pædagoger, to sekretærer samt ledelsen.
Fællesskab og værdier
På Hanstholm Skole er fællesskabet i centrum – både i undervisningen og i samarbejdet.
Vi arbejder ud fra værdierne i "din skole" – Fællesskab, lyst og læring samt det fælles børnesyn, og vi prioriterer sparring og videndeling på tværs af afdelinger.
Se mere på Hanstholm Skoles hjemmesie
For yderligere oplysninger
Kontakt
- Skoleleder Anna Ehlers på telefon 28 78 39 40 eller
- Viceskoleleder Mikkel Bæk på telefon 40 88 81 59
Ansøgningsfrist
28. juli 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler
30. juli 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hanstholm Skole, Bådsgaardsvej, 7730 Hanstholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b956fc77-56e7-45b3-9ee9-448eb1c9d4bd