Har du et pædagoghjerte som banker for de mindste og er du glad for natur og udeliv, så er det måske dig, vi leder efter til vores naturvuggestue. Vi søger kollega med gode relationelle kompetencer, som kan lide at rode i vandhuller, lede efter dyrespor, elsker duften af bål og som har lyst til at trille ned af skrænten, sammen med alle vores dejlige Hawkantsbørn.
Vi ønsker os, at du:
- har godt humør, er nærværende, omsorgsfuld og kan dele krammere ud i lange baner
- har overblik, arbejder undersøgende og kan være med til at skabe gode lege- og læringsrum for børnene
- er god til at planlægge og samtidig kan være spontan
- er glad for at lave alle pædagogiske aktiviteter udenfor, også når vestenvinden bider i kinderne
- vil arbejde fagligt og loyalt ud fra husets traditioner og grundtvig-koldske værdier
- har lyst til at være en del af vores Hawkantsfællesskab, som rummer naturvuggestue, naturbørnehave, SFO og friskole
- kommunikerer og handler anerkendende i mødet med børn, forældre og kollegaer
- er empatisk, medlevende og engageret i det børnene er optaget af
Vi tilbyder dig:
- 130 vidunderlige hawkantsbørn og 35 hjælpsomme kollegaer
- en god og meget aktiv forældregruppe
- en hverdag med pædagogisk kvalitet, leg og udeliv i storslået natur
- en ansættelse på et timetal 30 timer pr. uge
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår jf. overenskomst mellem BUPL og Dansk Friskoleforening. Ved ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og håber, at du kan starte hos os snarest muligt.
Kontakt:
Hvis du er interesseret i stillingen og har brug for yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du velkommen til at ringe til Berit, pædagogisk leder af vuggestuen på tlf. 23275452 eller skoleleder Søren Ladegaard Jensen på tlf. 44 14 11 43. Vi er altid glade for at få besøg.
Naturvuggestuen ligger på Helshagevej 1, 7730 Hanstholm.
Send din ansøgning, CV, referencer og evt. andre relevante bilag via linket her: Webdrop - Hanstholm Friskole
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
HANSTHOLM FRISKOLE, Helshagevej, 7730 Hanstholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146775