BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i et spændende børnehus med en bred sammensætning af børn og en varieret og spændende hverdag, hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt?
Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i vores børnehave, da en vores pædagoger at valgt at gå ledelsesvejen.
Hvad kan vi tilbyde?
Hanstholm Børnehus er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år beliggende på kanten af Nationalpark Thy. Vi er normeret til 14 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn. Vi vægter at arbejde aktivt med at tilrettelægge og organisere vores læringsmiljøer, så børnenes perspektiver inddrages, og vores fælles børnesyn kommer til udtryk. Det skal være sjovt, meningsfuldt og udviklende for børn og voksne at være i Hanstholm Børnehus.
Du vil blive en del af en personalegruppe, som vægter den faglige og personlige udvikling højt. Du vil få mulighed for at udvikle din faglighed, både gennem samarbejde med kollegaer, den pædagogiske leder og vores eksterne samarbejdspartnere. Du vil få fast tid til forberedelse samtidig med kollegaer således, at du kan sparre med dem om de opgaver, du står med. Der afsættes løbende tid til sparring gennem coachende metoder med den pædagogiske leder, og vi har et meget tæt samarbejde med PPR, familierådgivningen, sundhedsplejen og hjemmepædagogerne, hvor du vil kunne hente sparring og vejledning.
Vi vægter at trække på de store faglige ressourcer, vi har i huset, og sætte dem i spil. F.eks. på personalemøder hvor kollegaer laver oplæg for hinanden.
Vi arbejder kontinuerligt med faglig og personlig udvikling i et psykologisk trygt rum, hvor det er naturligt at sætte sig selv og hinanden i spil som et led i denne udvikling.
Vi arbejder tematisk med læreplanen, og du vil opleve at have meget stor autonomi i dit arbejde med dette. Du vil få mulighed for at have dage, hvor du har tidligt fri samt mulighed for at komme med inputs til mødeplanen.
Alt i alt kan du forvente en arbejdsplads, hvor du bliver udfordret fagligt, og hvor du vil opleve en personalegruppe, som har stort fokus på arbejdsmiljøet i arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for børnene.
Hvad ønsker vi af dig?
Det er en fordel, hvis du har erfaring med 0-6 års området samt to-kulturelle familier. Du skal have grundlæggende IT færdigheder og være i stand til at formulere dig på skrift. Vi forventer, at du kan bruge engelsk til dagligdags kommunikation. Du skal kunne indgå i skemaet i vores åbningstid samt deltage i møder om aftenen. Vi forventer, at du er mødestabil og fleksibel, hvis der er fravær i personalegruppen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til aktionslæring.
Vi ønsker, at du har et grundlæggende menneskesyn som stemmer overens med vores, nemlig at alle gør det bedste de kan, med de ressourcer, de har.
Det gælder både kollegaer, forældre og børn. Vi ønsker, at du er i stand til at møde ind om morgenen med et positivt sind og et smil på læben.
Vi håber, at vi har vakt din interesse og ser frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist
19. august 2024
Ansættelsesdato er den 1. september eller hurtigst muligt herefter
Samtaler forventes afholdt i uge 35
Stillingen er en fast stilling på 37 timer
Ansættelse og løn efter gældende overenskomst samt principperne for ny løn.
For spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Jane Bak Kristensen på telefon 99 17 29 55
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hanstholm Børnehus, Fyrvej, 7730 Hanstholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087439