Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at advokat Peter Stoltz Nielsen den 1. januar 2024 indtrådte som partner og medindehaver i ADVODAN Thisted P/S.
Peter Stoltz Nielsen, 36 år, har været ansat hos os siden 2020, og bor i Hanstholm sammen med sin samlever og deres to små børn.
Peter arbejder primært med køb og salg af fast ejendom, lejeret, entrepriseret og familie- og arveret, men beskæftiger sig også med offentlig- og kommunalret samt generel rådgivning i erhvervslivets forhold.
Vi er rigtig glade for, at Peter er indtrådt i partnerkredsen som ligeledes består af Louise Rosenkilde, Jonas Houkjær Bech og Jacob Schousgaard.
I anledningen af Peters indtrædelse som partner i ADVODAN Thisted P/S, vil vi gerne invitere kunder, samarbejdspartnere, venner og familie til ”fredagsbar”
fredag den 7. juni 2024 kl. 14:00 - 17:00
på kontoret beliggende Frederiksgade 14, 7700 Thisted
Her vil der være mulighed for at hilse på Peter, og få en uformel snak både med Peter og de øvrige partnere. Vi glæder os til at se Jer
Med venlig hilsen
Partnerkredsen i ADVODAN Thisted