Hawkantsbørn søger musiklærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hanstholm Friskole søger et engageret og hjertevarmt menneske, som har lyst til at bidrage til vores faglige fællesskab og understøtte skolebørnenes dannelse. Du er velkommen til at søge stillingen, hvis du er uddannet lærer eller har tilsvarende viden, erfaringer og kompetencer.

Vi ønsker os, at du er musiklærer og vil spille til morgensang sammen med kolleger og undervise indskoling, mellemtrin og valgfag i musik. Derudover håber vi, at du har lyst til tæt kollegialt samarbejde om to-lærerundervisning primært i dansk og matematik og at du sammen med kollegerne vil fastholde en tryg og lærerig hverdag for børnene i vores yngste klasser.

Friskolen udgør, sammen med vores naturvuggestue, naturbørnehave og sfo, fællesskabet Hawkantsbørn. Vi søger en kollega, der vil samararbejde om at omsætte vores grundtvig-koldske værdier, traditioner og faglige og pædagogiske målsætninger, i en nutidig pædagogisk praksis. Vi holder hver dag morgensamling med fællessang, fadervor og fortælling.

Du kommer, som vores nye kollega, til at indgå i et stærkt fagligt og samarbejdende fællesskab med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, som er optagede af at gøre en forskel for alle børn i et fællesskab, hvor alle kender alle. Et sted, hvor du kan udfolde og udvikle dine kreative idéer og evner. En friskole hvor vi har et rigtig godt samarbejde med forældrene.

Vi bor i et af de hvide huse i Hanstholm, tæt på hav, skov og nationalparkens klithede. Vi håber, at du også er optaget af, at natur- og udeliv er en vigtig del af børnenes dannelse.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og håber, at du kan starte hos os 1.marts 2024. Vi indhenter børneattest og referencer, efter aftale med ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen og har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til skoleleder Søren Ladegaard Jensen på telefon 44141143.

Send din ansøgning, CV og referencer pr. mail til job@hanstholm-friskole.dk og skriv ’musiklærer’ i emnefeltet.

HANSTHOLM FRISKOLE
Helshagevej 1
7730 Hanstholm
Danmark

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HANSTHOLM FRISKOLE, Helshagevej, 7730 Hanstholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963934

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet