BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hanstholm Friskole søger et engageret og hjertevarmt menneske, som vil tage ansvar for at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene i vores børnehaveklasse og bidrage til vores faglige fællesskab.
Du er velkommen til at søge stillingen, hvis du er uddannet pædagog, lærer eller har tilsvarende viden, erfaringer og kompetencer. Du må meget gerne beskrive, hvad du kan bidrage med ud over at varetage opgaven som børnehaveklasseleder.
Friskolen udgør, sammen med vores naturvuggestue, naturbørnehave og sfo, fællesskabet Hawkantsbørn. Vi søger en medarbejder, der vil arbejde visionært og bidrage til at omsætte vores Grundtvig/Koldske værdier, traditioner og faglige og pædagogiske målsætninger i praksis. Vi holder hver dag morgensamling med fællessang, fadervor og fortælling.
Du kommer, som vores nye kollega, til at indgå i et stærkt fagligt og samarbejdende fællesskab med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, som er optagede af at gøre en forskel for alle børn i et fællesskab, hvor alle kender alle. Et sted, hvor du kan udfolde og udvikle dine kreative idéer og evner. En friskole hvor vi har et rigtig godt samarbejde med forældrene.
Vi bor i et af de hvide huse i Hanstholm, tæt på hav, skov og nationalparkens klithede. Vi håber, at du også er optaget af, at natur- og udeliv er en vigtig del af børnenes dannelse.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og håber, at du kan starte hos os 1. januar 2024. Vi indhenter børneattest og referencer, efter aftale med ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i stillingen og har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til skoleleder Søren Ladegaard Jensen på telefon 44141143.
Send din ansøgning, CV og referencer pr. mail til job@hanstholm-friskole.dk og skriv ’børnehaveklasseleder’ i emnefeltet.
HANSTHOLM FRISKOLE
Helshagevej 1
7730 Hanstholm
Danmark
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HANSTHOLM FRISKOLE, Helshagevej, 7730 Hanstholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939574